LJ selfcare

Velkommen til LJ Selfcare. Mit navn er Annika Mathilde Lindh-Johansen, og jeg er certificeret behandler med speciale i negle, sugaring og lashes.

Jeg er 42 år, gift med Michael, og sammen har vi to dejlige børn – en datter fra 2009 og en søn fra 2018. Min familie betyder meget for mig, og som kunde hos mig kan du derfor af og til møde dem i klinikken.

Vores søn lever med epilepsi og type 1-diabetes, hvilket kan medføre, at han til tider er hjemme under mine behandlinger. Jeg sætter stor pris på din forståelse og fleksibilitet i den forbindelse.

Min passion for negle startede, da jeg som 17-18-årig begyndte at arbejde med det på hobbyplan. I 2024 tog jeg skridtet videre og uddannede mig til negletekniker. Min interesse spænder dog bredere end negle og inkluderer også sugaring, hårstyling, wellness samt bryn og vipper.

Mit mål er at skabe en afslappende og personlig oplevelse for dig, hvor kvalitet og nærvær er i fokus. Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i min klinik og hjælpe dig med at føle dig forkælet og veltilpas.

Et kig ind i min skønne salon. Her får du en afslappende atmosfære, hvor ro og selvforkælelse er i fokus